Portefølje
Fond III

Forretningsområde: E-commerce med diverse cut-to-size byggematerialer.
Aktive partnere: Flemming Glamman, Jens Zinck og Stig Myken
Ejerandel:
55%
Investeringstidspunkt: 2022
HM Group er en førende dansk niche virksomhed, der har specialiseret sig inden for cut-to-size byggematerialer med fokus på B2C segmentet.
Virksomheden har 7 vertikaler med fokus på forskellige markeder som f.eks. bordplader, terrassebrædder og diverse materialer i hhv. glas, plast, stål og træ.
Med en strømlinet virksomhed og 7 fuldtidsmedarbejdere har det primære marked i mange år været Danmark men nu har de ekspanderet til 12 forskellige lande.

Forretningsområde: Udvikling og produktion af komponenter til høreapparat- og audioindustrien.
Aktive partnere: Poul Thyregod og Anne-Mette Scherfig (tidl. partnere).
Ejerandel:
60%
Investeringstidspunkt: 2019
estron A/S er førende inden for udvikling og produktion af ultrafine litzetråde, miniaturekabler og connectorer til høreapparater samt kabler og stik til in-ears og lignende audio-produkter. Produkterne bliver primært fremstillet i samarbejde med kunderne, og en del produkter fremstilles på specialbyggede maskiner af eget design. Kundeporteføljen inkluderer blandt andre de største globale høreapparatproducenter.
Video om samarbejdet:
Poul Thyregod og Anne-Mette Scherfig (tidl. partnere) har i 2019 som lead investorer investeret i estron A/S. Samarbejdet skal understøtte internationalisering og underbygge estrons flotte vækst.

Forretningsområde: VVS, kloak og el til erhvervs-, private og offentlige kunder.
Aktive partnere:
Niels Düring Pedersen,
John Thomas og
Jens Vasehus
Ejerandel: 35%
Investeringstidspunkt: 2021
Kaj Larsen A/S er en autoriseret VVS- og el-installatør og kloakmester.
I mere end 50 år har virksomheden udført reparationer og nybyggerier,
og har opbygget en stærk lokal platform med en stor portefølje af faste offentlige, erhvervs- og privatkunder, samt typehusbyggeri.
Virksomheden beskæftiger mere end 60 ansatte, og løser alle former for VVS-, kloak- og el-opgaver i Odsherred og Nordvestsjælland.
Fond II

Forretningsområde: Spåntagning
Aktive partnere:
John H. Damkjær og
Jørn Rosenmeier
Ejerandel: 80%
Investeringstidspunkt: 2018
R.M. Spåntagning beskæftiger sig med fremstillingen af mindre dele og komponenter til brancher som medico-, vindmølle- og fødevareindustrien m.fl. Dette foregår på omkring 25 maskiner, der sikrer en fuldautomatisk 24-timers produktion.
Video om samarbejdet:
Med John Damkjær som lead investor har Executive Capital investeret i RM Spåntagning og sikret et glidende genererationsskifte af virksomheden, som drives videre i samme ånd,som de forgangne 32 år.

Forretningsområde: Sikringsløsninger
Aktive partnere:
Torben Bjerre-Madsen og
Knud Foldschack
Ejerandel: 44%
Investeringstidspunkt: 2018
Som 360-graders sikringspartner er KIBO Sikring i stand til at dække alle sikringsbehov. Med certificerede specialister inden for Mekanisk Sikring, Elektronisk Overvågning og Brandsikring samt en veletableret service- og beredskabsafdeling kan Kibo gennemføre og vedligeholde såvel simple stand alone-løsninger som komplekse integrerede sikringsløsninger, hvor sikringstyperne understøtter og interagerer med hinanden.
Video om samarbejdet:
Executive Capital har med lead investor Torben Bjerre-Madsen investeret i den danske virksomhed, KIBO Sikring, og har med sparring og kompetent kapital bidraget til en fortsat flot udvikling vækstmæssigt på det danske marked samt vækstet virksomheden internationalt.

Forretningsområde: Sikringsløsninger
Aktive partnere:
Torben Bjerre-Madsen og
Knud Foldschack
Ejerandel: 44%
Investeringstidspunkt: 2018
Et mobilsikringskoncept, der er skræddersyet til situationer, hvor der er behov for midlertidig afgrænsning af et bestemt område. Det kan f.eks. være i forbindelse med sikring af byggepladser eller i virksomheder, hvor en forretnings- eller sikkerhedskritisk port er blevet beskadiget, og hvor der derfor er behov for en erstatningsport hurtigst muligt.

Forretningsområde: IT-løsninger
Aktive partnere:
Klavs Vejlang og
Jørn Rosenmeier
Ejerandel: 42%
Investeringstidspunkt: 2017
Teknologi er fantastisk og gør hverdagen meget nemmere – men nogle gange driller det bare. Det skal du heldigvis ikke tænke på, for Duka er altid klar til at træde til og holde dig kørende. Vores vigtigste mission er nemlig at gøre det nemt for dig, så du kan bruge din tid på lige det, du har lyst til. Med pålidelig og effektiv support, brugervenlig teknologi og fleksible abonnementsløsninger kan du tech it easy!
Video om samarbejdet:
Med Klavs Vejlang som lead investor har Executive Capital investeret i Duka, og samarbejdet mellem direktøren og Executive Capital omkring Dukas vision og målsætninger har været givende for begge parter.

Forretningsområde: Naturlegepladser
Aktive partnere:
Jens Vasehus og
Annemette Færch
Ejerandel: 60%
Investeringstidspunkt: 2017
Guldborg Legepladser ApS er en erfaren virksomhed med veluddannede fagfolk, der udvikler og producerer gedigne og udfordrende naturlegepladser. Virksomhedens sortiment spænder bredt, og der bliver kontinuerligt udviklet nye produkter og koncepter.
Video om samarbejdet:
Executive Capital investerede i 2017 i Guldborg Legepladser med to lead investorer, Annemette Færch og Jens Vasehus, som med strategisk fokus og branchespecifikke kompetencer har set synergier mellem virksomheden og en anden virksomhed i EC-porteføljen, Bos Cykler. De to virksomheder har nu samme direktør, som sammen med Executive Capital og de to stiftere af virksomhederne supporterer væksten fremadrettet.

Forretningsområde: Cykler, cykelservice og legepladser
Aktive partnere:
Jens Vasehus og
Annemette Færch
Ejerandel: 32%
Investeringstidspunkt: 2015
BOS A/S leverer alt indenfor cykler, cykelservice og legepladser. BOS A/S er en erfarent landsdækkende virksomhed med service, kvalitet, og ikke mindst børnene i fokus. Bos servicerer i dag over 4500 børneinstitutioner i hele landet.
Video om samarbejdet:
Executive Capital investerede i 2017 i Bos Cykler A/S med to lead investorer, Annemette Færch og Jens Vasehus, som med strategisk fokus og branchespecifikke kompetencer har set synergier mellem virksomheden og en anden virksomhed i EC-porteføljen, Guldborg Legepladser. De to virksomheder har nu samme direktør, som sammen med Executive Capital og de to stiftere af virksomhederne supporterer væksten fremadrettet.

Forretningsområde: Tøjproducent
Aktive partnere: Søren Bach og Poul Thyregod (tidl. partnere)
Ejerandel:
32%
Investeringstidspunkt: 2015
Message er en modevirksomhed, der både producerer og distribuerer dametøj, og samtidig driver en retail tøjkæde i både Danmark og Norge.
Video om samarbejdet:
Executive Capital investerede i 2015 som minoritetsaktionær i tøjkæden Message med lead investor Søren Bach, der gik ind som formand i bestyrelsen. Siden da har samarbejdet ført til, at virksomheden har vækstet som følge af en konkret strategiplan for forretningsudvikling, som bl.a. har styrket virksomheden på digitaliseringssiden i forhold til online-salg.
Fond I

Forretningsområde: Health Care
Aktiv partner: John-Ole Hansen og Stig Lykke Pedersen (tidl. partnere)
Ejerandel:
20,8% af B-aktierne (medinvestering med BWB Partners)
Investeringstidspunkt: 2012
Transmedica er en professionel sundhedskoncern med en bred vifte af ydelser til sundhedssektorerne i Skandinavien. Aktiviteterne er opdelt i tre forretningsområder, hhv. vikarer af sundhedspersonale, egne sygehuse og klinikker samt øvrige sundhedsydelser.

Forretningsområde:
Miljøundersøgelser og jordbundsundersøgelser
Aktive partnere: Poul Bentsen og Klaus Kristensen (tidl. partnere)
Ejerandel:
70%
Investeringstidspunkt: 2012
Franck Miljø- & Geoteknik udfører jordbundsundersøgelser, miljøundersøgelser og kontrolundersøgelser i hele Danmark. De er et af de største uafhængige specialfirmaer i Danmark, der beskæftiger sig med geotekniske opgaver og boreteknik i jorden.
Afsluttede investeringer
Fond II
Primodan
Primodan fremstiller og installerer fylde- og lukkemaskiner til flydende og halvflydende mejeriprodukter såsom hvid ost, yoghurt, margarine og is.
Fond I
SCADA International
SCADA International er et løsningsdrevet team af dygtige medarbejdere, der tilbyder konsulentløsninger og specialiserede applikationsløsninger indenfor SCADA systemer til den vedvarende energisektor.
SundVikar
SundVikar leverer vikarer indenfor sundhedsfagligt personale til kommunerne og regionerne i Danmark. SundVikar er i dag særligt fokuseret omkring vikarservices indenfor social og sundhedshjælpere /-assistenter.
ParadIS
ParadIS er en dynamisk og innovativ franchisevirksomhed, der har specialiseret sig indenfor salg af friskproducerede kvalitets-is. Deres varemærke er frisk og cremet is, som produceres og sælges hver dag fra isbutikker rundt om i Danmark, Sverige og USA.
Fin-tek
Fin-tek Maskinfabrik en underleverandør af højpræcisionskomponenter til større industrielle kunder som Siemens, Vestas og Welltec – med metalforarbejdede emner, som en vital del af det endelige produkt.
Ergolet
Ergolet udvikler mobilitetsløsninger og løftesystemer særligt til plejehjem og hjemmepleje. EC investerede i 2013 og overtog en ejerandel på 40%.
Labofa
Selskabet er leverandør af kontorstole og stole til undervisningsmarkedet.
Kids Retail of Denmark ApS
Selskabet var franchisetager for Hamleys-forretninger i Norden og drev desuden to børnetøjs-butikker. Executive Capitals ejerskab af selskabet var 33%.
JDL/X-con A/S
Selskabet arbejdede med serieproduktion af modulært byggeri særligt rettet mod almennyttigt- og ældreboliger.
SmallWorld By Marlip
Selskabet producerer konceptmøbler til baby- og børneværelser.