Flemming Glamann

Flemming Glamann

Kompetencer

Forretningsudvikling, digitalisering, finansiel styring og ESG

Brancher

Maskinindustri, belysningsindustri og grossist (B2B)

Fritidsinteresser

Løb, mountainbike, bridge, sommerhus

Flemming har en lang karriere bag sig, hvor han hovedsageligt har beskæftiget sig med ledelse inden for økonomi, IT og HR i industri- og handelsvirksomheder.

Flemming er uddannet Cand. Merc. fra Handelshøjskolen i Aarhus, og har efteruddannelse fra Columbia Business School.

Han har haft økonomiansvar i virksomheder som Pedershaab, APV Pasilac, Thorn & Jakobsen, Fleggaard Detail, Arovit og har senest været økonomidirektør (CFO) i Sanistål A/S.

I løbet af sin karriere har Flemming erhvervet sig solid ledelseserfaring med omfattende strategiske forandringsprojekter, der involverer ændringer i virksomhedens forretningsmodel. I disse projekter har det været særligt vigtigt for Flemming at sikre, at visionen bliver realiseret, og at medarbejderne involveres i forandringsprojekter, så tiltagene forankres i virksomheden.

Endvidere har Flemming drevet internationale initiativer med tværorganisatorisk involvering. Flemming har en særlig interesse for ERP, WMS, Webshops, EDI og digital samhandel, og har haft det overordnede ansvar for flere, store og vellykkede projekter indenfor dette.

Som CFO har Flemming været involveret i adskillige M&A aktiviteter og har tillige erfaring med en stor og vanskelig carve-out. Derudover har han haft en central rolle i flere ejendomshandler samt afvikling og etablering af erhvervslejemål.

Flemming indtrådte som partner i Executive Capital i maj 2021, hvor han bidrager med sin brede vifte af kompetencer til køb og udvikling af danske virksomheder.  

Besøg vores sociale medier

Skriv eller ring:

Find os: