John Thomas

Kompetencer

Opkøb og integration, internationalisering, forretningsudvikling, ”købmandsskab”, performancemåling og incentive strukturer

Brancher

Handelsvirksomheder, distribution, servicevirksomheder og B-2-B

Fritidsinteresser

Rejser, musik og koncerter (rock), cykling og ski

John Thomas har en baggrund som statsautoriseret revisor og arbejdede for Ernst & Young (nu EY) i perioden 1984 til 1997 både i revisionsafdelinger i ind- og udland og i corporate finance-afdelingen i København. I 1997 tiltrådte John Thomas som CFO hos IT-distributøren EET-koncernen og blev forfremmet til koncern-CEO i år 2000. Igennem de tyve år hos EET-koncernen transformerede John Thomas og hans ledelsesteam EET-koncernen fra en mindre nordisk nichedistributør i de fire nordiske lande til en af Europas mest succesfulde IT-distributører med lokale kontorer i 21 lande. Under John Thomas’ ledelse oplevede EET-koncernen årlige to-ciffrede organiske vækstrater grundet vedvarende udvikling af produktportefølje, opbygning af nye forretningsområder, optimering af salgsindsatser samt en kontinuerlig udvikling af selskabets administrative infrastruktur, hvilket medførte et unikt højt indtjeningsniveau i forhold til den øvrige del af branchen.

Udover den kraftige organiske vækst har EET-koncernen været meget akkvisitiv, således har John Thomas med stor succes gennemført mere end 50 opkøb af europæiske virksomheder. John Thomas har gennemført stort set alle typer af opkøb fra små simple lokale virksomheder til internationale virksomheder med komplekse strukturer, og han er kendt for hans evne til at finde løsninger, der kan ”bygge bro” mellem sælgers og købers forventninger.

Igennem John Thomas’ tyve års virke har han arbejdet under ejerskab af fire forskellige kapitalfonde og har således været stærkt involveret i salgsprocesserne af EET-koncernen, de tre gange, koncernen er solgt igennem de seneste tyve år. Ligeledes har John Thomas betydelig erfaring med at arbejde under kapitalfondes krav til deres porteføljeselskaber. Når man spørger medarbejdere i EET-koncernen omkring John Thomas, hører man ofte om hans meget positive og inspirerende ledelsesform samt hans dybe engagement og evne til at skabe en ”vinderkultur”, hvor enhver medarbejder arbejder engageret for de fælles mål.

John Thomas trak sig i efteråret 2017 fra sin rolle som koncern-CEO og indgår nu i koncernens bestyrelse. Herudover har John Thomas siddet i bestyrelsen for Klokkerholm Karosseridele, ligesom han i dag sidder i bestyrelsen for den kapitalfondsejede virksomhed Creativ Company.


Besøg vores sociale medier

Skriv eller ring:

Find os: