Executive Capitals porteføljeselskab, SundVikar ApS, er solgt til DENA A/S

Overdragelsen betyder, at SundVikar har fået ny bestyrelse, og at der skal findes en ny direktør. Peter Boye Larsen fortsætter dog som direktør til den 31. marts 2021.

05-01-2021

Executive Capital investerede i 2013 i SundVikar med tidligere partner, Morten Østergaard, som lead-investor.
“Vi er meget tilfredse med salget af SundVikar i Executive Capital. Vi ser tilbage på et godt og lærerigt samarbejde med SundVikar og ser samtidigt frem til at følge selskabet fremover”, udtaler Michael Jørgensen, direktør for Executive Capital.

I takt med at SundVikar det seneste år er vokset markant, er det derfor et godt tidspunkt at finde en ny ejer til virksomheden på.
DENA kan føre SundVikar videre
som selvstændig virksomhed og som en del af en større familie med nogle ressourcer, der vil være vigtige i den fremtidige udvikling af virksomheden.

SundVikar leverer vikarer indenfor sundhedsfagligt personale til kommunerne og regionerne i Danmark. SundVikar er i dag særligt fokuseret omkring vikarservices indenfor social og sundhedshjælpere og -assistenter.