Executive Capital sælger sin aktiepost i Kibo Security Group (“KIBO”)

Det danske investeringspartnerskab Executive Capital har indgået aftale om salg af sine aktier i Kibo Security Group (Kibo Sikring og datterselskaber), som Executive Capital har været medejer af siden 2018. Executive Capitals ejerandele overdrages som en del af et samlet salg af KIBO til EMK Capital.

23-08-2023

Med EMK Capital i ryggen slår KIBO sig sammen med den norske virksomhed Garda Sikring, som ligeledes er ejet af EMK Capital, for at styrke deres position, som førende inden for sikringsløsninger i Norden. KIBO er en førende dansk totalleverandør inden for sikring af virksomheder, institutioner og offentlige områder. Det gælder Mekanisk sikring, Elektronisk overvågning, Mobil sikring og Service og beredskab i forbindelse hermed.

KIBO vil sammen med norske Garda Sikring, blive en klar nordisk markedsleder inden for mekaniske sikringsløsninger med tilstedeværelse i Danmark, Norge og Finland. Den kombinerede virksomhed vil omsætte for EUR 130m og have godt 500 medarbejdere.

Lead-investor og partner i Executive Capital, Torben Bjerre-Madsen, der siden Executive Capitals indtrædelse i virksomheden i 2018 har siddet som bestyrelsesformand i KIBO, udtaler:

”Det har været en spændende rejse. Som aktive sparringspartnere i Kibo har min partnerkollega Knud Foldschack og jeg haft et tæt og godt samarbejde med ledelsen og været dybt involveret i selskabets vækst og strategiske valg”, og fortsætter:

”Siden vi begyndte samarbejdet med CEO, Lars Kramer og CFO Morten Olesen, er omsætningen fordoblet og forretningsomfanget inden for Elektronisk Overvågning og Service er udviklet betydeligt. Jeg er sikker på, at KIBO kan fortsætte sin imponerende rejse med de nye ejere, den kompetente ledelse og de mange dygtige og engagerede medarbejdere.”

CEO Lars Kramer, KIBO, udtaler:

“I de sidste fem år har vi været på en spændende vækstrejse med Executive Capital, som har været en værdifuld samarbejdspartner i vores udvikling. Vi ser nu frem til et nyt partnerskab, der kan være med til at udvikle os yderligere bl.a. mhp. fortsat at møde vores kunders behov og tilvejebringe en nordisk tilstedeværelse.”

Om Executive Capital
Executive Capital er et investeringspartnerskab bestående af erfarne erhvervsfolk, der udvikler og professionaliserer mindre og mellemstore danske virksomheder gennem investering af egne midler og kompetencer. Partnerne har typisk selv siddet i ledelsen af og udviklet selskaber til større internationale virksomheder, og har derfor omfattende erfaringer med SMV’ers udfordringer og muligheder på såvel direktions- som bestyrelses niveau. Executive Capital investerer i etablerede virksomheder enten som minoritets- eller majoritetsaktionær. Typisk i forbindelse med glidende generationsskifter eller for at accelerere væksten.

Om KIBO
KIBO er en førende dansk totalleverandør inden for sikring af virksomheder, institutioner og offentlige områder. Det gælder Mekanisk sikring, Elektronisk overvågning, Mobil sikring og Service og beredskab i forbindelse hermed. KIBO beskæftiger ca. 160 medarbejdere og omsætter for ca. kr. 300m.

Om Garda
Garda Sikring Group er et ledende sikringsselskab på det nordiske marked for vej- anlæg- objektog områdesikring. Garda tilbyder et bredt spektrum af produkter og løsninger, samt montage, service og beredskab. Der leveres projekter inden for alle brancher med sikringsbehov. Garda Sikring har 400 ansatte i Norge og Finland. Garda Sikring har en omsætning på mere end NOK 1 mia.

For yderligere information kontakt venligst bestyrelsesformand, Knud Foldschack

Telefon: +45 40 50 20 90
E-mail: kf@executivecapital.dk


Besøg vores sociale medier

Skriv eller ring:

Find os: