Anders Bahn Christiansen indtræder som partner i Executive Capital

Executive Capital byder Anders Bahn Christiansen velkommen som ny partner i investeringsfællesskabet, hvortil han vil bidrage med brede kompetencer indenfor strategi, forretningsudvikling og meget mere.

16-06-2022

Anders har i en lang årrække været beskæftiget i transportbranchen hos bl.a. DHL, Unifeeder og A.P. Møller – Mærsk. Han har endvidere haft en afstikker til konsulentbranchen, hvor han som afdelingschef hos Promando A/S bistod danske virksomheder med rekruttering af top- og mellemledere.

I 2008 kom Anders til A.P. Møller – Mærsk Gruppen, hvor han kort efter blev udnævnt til adm. direktør for datterselskabet Dania Trucking A/S (nuv. Dania Connect A/S). Efter en succesfuld turn-around gennemførte han i 2012 et management buy-out som hovedaktionær. Siden en anpartsoverdragelse ultimo 2020, er Anders ikke længere aktiv i drift af selskaberne, men han besidder fortsat en minoritetsejerpost.

Anders vil med sine kompetencer indenfor bl.a. strategi og forretningsudvikling, generel ledelse, administrative funktioner, salg og logistik bidrage til Executive Capitals køb og udvikling af danske virksomhed.

Anders indtrådte som partner i maj 2022. 

Læs mere om Anders og alle Executive Capitals andre partnere: