Om Executive Capital

Executive Capital er et forpligtende investeringspartnerskab, hvor erfarne erhvervsfolk i fællesskab investerer aktivt i små- og mellemstore danske virksomheder.

Executive Capital startede sine aktiviteter i 2007 og ledes i dag af administrerende direktør Michael Jørgensen, som sammen med partnerkredsen og medarbejdere i Executive Capitals administrationsselskab driver udviklingen af de eksisterende porteføljeselskaber samt investeringsfondene.

Vi har siden 1. december 2013 haft egne kontorlokaler på Vesterbrogade 24A, 3. sal, København V.