Anne-Mette Scherfig

Kompetencer

Virksomhedsledelse, strategi- og forretningsudvikling, kommerciel vækst, integration, de skandinaviske markeder, Tyskland og England.  

Brancher

B-2-B, life science, medico, rehab og B-2-B fødevarer, samt industrielle løsninger.

Fritidsinteresser

Samfunds- og erhvervsudvikling generelt, rejser, sport (golf, fitness, havkajak, løb), sommerhus.

Anne-Mette Scherfig har en lang karriere bag sig fra såvel globale som mindre life science og medico/rehab-virksomheder og har et indgående bredt kendskab til markedet inden for såvel hospitalsudstyr og sygeplejeprodukter.

Anne-Mette er uddannet Cand. Merc. i strategi og management fra Aarhus Universitet og startede derefter hos Arla som International Product Manager i divisionen Food Ingredients. Herfra tog hun springet videre til en længere karriere hos Coloplast, hvor hun har haft ledelsesposter inden for strategi- og forretningsudvikling og marketing i de europæiske markeder, primært Skandinavien, England og Tyskland.

Markedsforståelse og branche-netværket har Anne-Mette sidenhen gjort nytte af i andre ledende stillinger. Hun har været administrerende direktør i KCI Medical, der blandt andet udvikler og markedsfører sårhelingsprodukter og højteknologiske instrumenter til kirurgi. Hun har siddet som VP hos Tytex A/S, der blandt andet udvikler og sælger kompressionsbeklædning til brug efter operationer og kroniske sygdomme. Desuden har Anne-Mette siddet som regional manager i V. Guldmann A/S, der beskæftiger sig med udvikling, produktion og salg af hjælpemidler til handicappede og deres hjælpere. 

Anne-Mette har stor erfaring med integration af virksomheder, og hendes erfaring hermed tæller blandt andet operationel integrering af tilkøbt engelsk virksomhed/produktlinje og integrering af tilkøbt amerikansk/fransk virksomhed, globalt såvel som ind i tysk datterselskab.

Ved siden af ledelsesarbejdet er Anne-Mette bestyrelsesformand i Outdoor Sports som blandt andet arrangerer Outdoor-aktiviteter som kajak- og mountainbikeevents samt i investeringsselskabet Aqua Holding.
I juli 2016 er hun indtrådt i partnerskabet i Executive Capital og bidrager med sit unikke branchekendskab og kompetent kapital til køb og udvikling af danske virksomheder. 


Besøg vores sociale medier

Skriv eller ring:

Investment Manager, 
Casper Balling

Telefon:
+45 27 12 57 43

Mail: cb@executivecapital.dk


Find os:

Executive Capital,

Vesterbrogade 24A,
1620 København V

CVR: 30560914