Væsentligste elementer i vores investeringsanalyse

Når vi vurderer en investeringsmuligheds attraktivitet, vurderer vi det på en lang række parametre, hvoraf de mest typiske oplistes nedenfor. Listen er ikke en tjekliste, som alle virksomheder skal opfylde. Men det er typisk væsentlige emner i forhold til risici og værdiansættelse og derfor disse emner, vi bl.a. arbejder aktivt med i vores aktive ejerskab.

1. Har virksomheden fundet en niche, hvor den har (eller kan udvikle) en konkurrencemæssig fordel? Har virksomheden en bevidsthed om, hvad den gør godt, og hvad den gør mindre godt?

2. Er markedet, som virksomheden er eksponeret overfor i vækst? Eller er markedet omvendt truet af nedgang i efterspørgslen. Makrotrends tages med i vurderingen.

4. Er (og/eller kan) værdiskabelsen forankret i organisationen i kraft af systematisering af forretningsgange/konceptualisering (hvor det giver mening). 

5. Transparens i virksomhedens økonomi og generelle forhold: Reducerer afhængigheder og risici for ledelsesmæssig de-fokusering. Set fra vores investorperspektiv giver transparens tryghed i investeringsbeslutningen og skaber bedre forudsætninger for et værdiskabende aktivt ejerskab.

6. Afhængighed af enkeltpersoner: Ofte oplever vi at ejerlederen ubevist ”sidder” på megen viden om markedet, forretningsgangene, kunder mv. Det er et forhold, der både øger risici og begrænser vækst.

7. Har virksomheden et dedikeret og dygtigt ledelses- og medarbejderteam?

8. Arbejder virksomheden aktivt med relevante bæredygtighedstemaer og ESG-parametre

9. Hvordan påvirker et muligt salg af virksomheden ledelsen og disses interesser i/for virksomheden.

10. Udviser selskabsejerne aktivt tro på virksomhedens fremtid og ønsker at være en aktiv del heraf i fremtiden? Er sælgerne afklarede med deres fremadrettede roller?

11. Kundeafhængighed: Hvor stor en del af omsætningen/indtjeningen kommer fra de største kunder?

12. Finansiel performance.

13. Forudsigelighed/stabilitet i efterspørgsel.

14. Adskillelse af virksomheden og ejernes forhold.

15. Har virksomheden foretaget de fornødne investeringer?

16. Ejer virksomheden relevante IPR/egne produkter?

17. Exit-muligheder.

 

Vi har praktisk talt ingen sektormæssige begrænser, og investerer derfor i virksomheder inden for såvel handel, service og industri. Den relevante begrænsning lægger i vores partneres kompetencer. Vi investerer dog aldrig i fast ejendom, landbrug, skovbrug og andre sektorer, der kræver særlige aktiv-specifikke kompetencer med mindre sådanne er til stede i partnerkredsen (eksempelvis finansielle virksomheder eller biotek). Visse sektorer har så høj grad af personafhængighed, at det er ikke egner sig til (delvist) eksternt ejerskab, ex. handelsvirksomheder uden egne produkter.

Vi investerer helst i virksomheder med et internationalt perspektiv, og gerne med en begyndende internationalisering, hvor vi kan understøtte den eksisterende udvikling. Indtil nu har alle de selskaber vi har investeret i, haft et dansk hovedkvarter, men vi udelukker ikke på forhånd at investere i udenlandske selskaber.  Vi er dog meget opmærksomme på, at forskellige lande har forskellige kultur og regulatoriske regimer, og vi er derfor naturligvis meget opmærksomme på, om vi har de rette kompetencer til at være en aktiv ejer af en given udenlands virksomhed.

Investering i turn-arounds kræver specifikke operationelle kompetencer og en høj operativ arbejdsindsats. Turn-around-investeringer foretages derfor typisk bedst af en enkelt (hoved)ejer, der er kan fokusere 100% på opgaven. En turn-around-investering i Executive Capital-regi forudsætter derfor typisk, at en EC-partner (eller et kompetent ledelseskandidat vi har høj grad af tillid til) er rede til at involvere sig aktivt i driften.

Kontakt os

Er du interesseret i at sælge eller tilføre kapital til din virksomhed, eller vil du høre mere om mulighederne for partnerskab, er du meget velkommen til at kontakte os.

Skriv eller ring

Kontakt Investment Manager, Casper Balling på telefon +45 2712 5743 eller mail cb@executivecapital.dk

Find os

Executive Capital, Vesterbrogade 24A, 1620 København V