Henrik Ravn

Strategi, produkt, salg/marketing, distribution, turnarounds, international erfaring

Henrik Ravn var blandt pionererne inden for kommercielt TV i Danmark og har i mere end 25 år arbejdet i den danske, nordiske og tyske medie- og telebranche.  Ad flere omgange har han været med på rejsen hos TV 2 Danmark fra 1990 – kort efter TV stationens etablering – til i dag, hvor han sidder i bestyrelsen for selskabet.

Efter uddannelsen som cand.merc. fra Århus Handelshøjskole og en kort flirten med reklamebranchen gik turen via TV 2, MTG og TDC Kabel TV til direktørstolen hos det daværende TV Danmark. Her stod Henrik i spidsen for et stort  økonomisk og seermæssigt turnaround af virksomheden, inden han i 2009 blev Nordisk CEO i SBS Broadcasting med ansvar for alle TV, radio og online aktiviteter, som blandt andet inkluderede Kanal 5 i Danmark, Sverige og Finland, TV Norge og radiokanalerne NOVA, Voice og  100FM. Flere år med høj vækst i både omsætning og indtjening ledte i 2013 til, at Henrik var frontfigur i et salg af hele den Nordiske virksomhed til amerikanske Discovery Networks for knapt 10 mia. danske kroner.

For at sikre den bedst mulige integration mellem SBS, Discovery og Eurosport i Norden blev Henrik i organisationen i 2 år efter salget, hvorefter han i 2015 rettede blikket sydpå, og startede som COO i Tysklands største tv virksomhed ProsiebenSat1. Her var han en del af stor transformation fra traditionelt tysk lineær TV virksomhed til en mere international digitalt orienteret medievirksomhed, og udover COO- aktiviteterne i Tyskland var han overordnet ansvarlig for alle aktiviteter i Østrig og Schweiz.

I 2016 vendte Henrik Ravn hjem til Danmark igen og var med til at opstarte mobilselskabet Plenti som både medejer og bestyrelsesmedlem, og han indtrådte samtidigt i bestyrelsen for det uafhængige danske TV produktionsselskab Pipeline A/S. Plenti blev i 2017 solgt til TDC, og i 2018 indtrådte Henrik Ravn i TV2s bestyrelse.

Henrik indtrådte som partner i Executive Capital i december 2018, og ved siden af investeringsaktiviteterne driver han også egen konsulentvirksomhed inden for mediebranchen gennem Ravn Consult.

 

Bestyrelsesposter: Pipeline Production A/S, Plenti A/S, TV 2 Danmark A/S

Brancher: Medier, telebranchen, underholdning

Investeringserfaring: Udenfor EC-regi: Plenti A/S

Fritidsinteresser:  Familie, fodbold, løb, skiløb, tennis, sommerhus

Er du interesseret i at sælge eller tilføre kapital til din virksomhed, eller vil du høre mere om mulighederne for partnerskab, er du meget velkommen til at kontakte os.

Skriv eller ring

Kontakt Investment Manager, Casper Balling på telefon +45 2712 5743 eller mail cb@executivecapital.dk

Find os

Executive Capital, Vesterbrogade 24A, 1620 København V