Morten Østergaard

Strategi- og forretningsudvikling, ledelsesudvikling, outsourcing, international salg samt økonomi

Morten Østergaard er iværksætter med stort ”I”. Han er mest kendt som én af grundlæggerne af kurérvirksomheden, De Grønne Bude. Morten har dog haft berøring med en bred vifte af brancher gennem de seneste 20 år, i dag primært med produktion af møbler og tøj samt vikarydelser inden for sundhedsbranchen. Han har stærke kompetencer inden for strategi- og forretningsudvikling, outsourcing samt internationalt salg.

Morten startede som iværksætter i 1989, hvor han sammen med tre venner startede De Grønne Bude, en kurérvirksomhed med syv ansatte cykelbude. 12 år senere, da medarbejderstaben havde rundet 350 personer og omsætningen DKK 80 mio., blev virksomheden solgt til det som i dag hedder BRING EXPRESS, og som i dag er den største ekspres transportvirksomhed i Skandinavien.

Sideløbende og efterfølgende har Morten stiftet og været partner i en række andre virksomheder, heriblandt LTP Group A/S, som producerer tøj i Østeuropa og Asien. Herudover har Morten medejerskab i Theca, som producerer møbler for high-end møbelretailere verden over.

Morten indtrådte som partner i Executive Capital i 2011 og har i EC-regi medinvesteret i Transmedica som er en sundhedskoncern, der leverer vikarydelser for læger og sygeplejersker og har egne klinikker i Norden. Derudover er han været lead-investor i Sundvikar, der primært leverer vikarpersonale inden for hjemmeplejen på Fyn/Sjælland.

Mortens interesse ligger i at fremme forretningens særlige muligheder og nerve, udvikle virksomheden ved at være disciplineret i tanke og handling, og at hjælpe ledelsen med at have klart hoved og gode ben (som i Mortens personlige passion, cykelsport).

Investeringer

Kompetencer: Strategi, forretningsudvikling, ledelsesudvikling, outsourcing, internationalt salg samt økonomi.

Brancher: Transport, møbel, tekstil m.fl.

Investeringserfaring: Sundvikar og Transmedica m.fl.

Fritidsinteresser: Cykelløb