John-Ole Hansen

Strategi og forretningsudvikling, integration, køb og salg af virksomheder, personalekompetancer og profilering.

Kompetencer: Strategi, M&A, internationalisering, organisation og operationelle forbedringstiltag.

Brancher: Fødevarer, maskiner, automatisering, emballage, service og software incl. IoT

Investeringserfaring: MBO, PE Fund Board og et bredt udvalg af brancher og virksomhedstyper fra early start up til større virksomheder i veletablerede brancher.

Fritidsinteresser: Læsning, rejser, badminton og golf (udenfor handicap).

 

John-Ole Hansen har stor erfaring med virksomhedsledelse fra store såvel som mindre virksomheder inden for industri og fødevarer. Med ledende stillinger på CV’et i både Alfa-Laval, Tetra-Laval og hollandske Convenience Food Systems, bidrager John-Ole med stor ekspertise i Executive Capitals screeninger og strategiarbejde, primært inden for fødevarer-, emballage- og maskinindustrien.

John-Ole har i en periode over 30 år arbejdet i topledelsen blandt verdens største virksomheder inden for maskiner, emballage, service og software til fødevareindustrien. Han startede som Vice President i O. G. Hoyer, som laver maskiner til iscremeindustrien. Herfra flyttede han til Sverige og Belgien først som Executive Vice President i Alfa Laval Food Engineering, og efterfølgende i Tetra Laval Food. Herfra fortsatte han i Holland som CEO i Convenience Food System, hvilket var en MBO fra Tetra Laval Group, som John-Ole stod i spidsen for.

Siden John-Ole stoppede sin aktive erhvervskarriere som topchef, bruger han fortsat sine kompetencer igennem professionelt bestyrelsesarbejde, rådgivning, screeninger og aktive investeringer. I bestyrelsesøjemed har han bl.a. siddet som bestyrelsesformand for maskinfabrikkerne Bilwinco og Haarslev Industries. Han vurderer desuden investeringscases for Venturefonden Sortedam Ventures som medlem af investeringskomitéen.

I Executive Capital har John-Ole været med i en række investeringer, blandt andet står han bag Executive Capital’s mest profilerede investering i is-kæden, Paradis Is, hvor han er lead-investor og bestyrelsesformand. Han er blandt EC’s mest rutinerede og har været partner siden 2008, og er aktivt på udkig efter nye investeringsmuligheder, blandet andet inden for fødevarer, maskinindustri, service, emballage og software.

Tilbage til partneroversigt